Da støbejernskomfuret blev indført i slutningen af 1800-tallet, fik man samtidig mindre ovne, som minder mere om dem, vi kender i dag.

Før den tid bagte man i store bageovne som den, der stadig findes ved bryggerset på Museumsgården.

Ovnen skulle varmes op med store mængder brænde. Først blev der tændt bål inde i ovnen, og når murværket var gennemvarmt, blev gløderne skrabet ud. Derefter kunne brødene sættes ind, og lågen blev lukket til.

Det var især rugbrød, man bagte – ofte til en hel måned ad gangen. Hvedebrød var sjældnere og blev mest bagt til højtider og særlige lejligheder. Det blev kaldt hvedekager.