GÅRDEN OG HISTORIEN
Museumsgården er ikke kun et sted, man besøger –
det er et sted, hvor historien stadig lever.
Her kan du gå på opdagelse i en autentisk mønsk gård og opleve, hvordan livet på landet formede sig gennem generationer.
Fra landboreformerne omkring år 1800 til livet på gården i det 20. århundrede fortæller bygningerne, rummene og haven historien om mennesker, arbejde og hverdagsliv på Møn.
Et sjældent bevaret indblik i livet på landet
gennem 200 år
En gård flytter ud
I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev de danske landsbyer forandret for altid. Gennem de store landboreformer blev jorden “udskiftet”, så hver gård fik sine marker samlet ét sted. Hvor gårdene tidligere lå tæt sammen i landsbyen med markerne spredt omkring, blev gårdene nu flyttet ud til de nye jordlodder.
For mange bønder var det en stor omvæltning. Landsbyfællesskabet blev brudt op, og nogle måtte forlade det sted, hvor familien havde boet i generationer. Hvem der skulle flytte, blev ofte afgjort ved lodtrækning.
To af dem, der måtte flytte, var Poul Bendtsen og Maren Larsdatter. I år 1800 opførte de deres gård syd for Keldbylille – den gård, som i dag er Museumsgården.
En del af bygningerne står stadig, som de gjorde dengang, og gårdens grundform er bevaret, selv om der gennem årene blev foretaget enkelte ombygninger.
Skorstenshammeren
fortæller historien
Vi ved præcis, hvornår gården blev opført.
Over åbningen til den gamle skorsten sidder den såkaldte skorstenshammer – en kraftig bjælke, hvor gårdens første ejere har skåret deres initialer og årstallet:
PBS – MLD – Ao 1800
Poul BendtSen – Maren LarsDatter – Anno 1800
Poul Bendtsen døde i 1819, og Maren giftede sig senere med Hans Hansen.
Han blev farfar til den Hans Hansen, som mange år senere testamenterede gården til Nationalmuseet.
En gård blev flyttet ud på marken
– men historien flyttede med
Gården bliver museum
I 1964 modtog Nationalmuseet gården som testamentarisk gave fra den sidste ejer, Hans Hansen. Fire år senere, i 1968, åbnede gården som museum.
I tiden mellem overdragelsen og åbningen blev jorden solgt fra, og der blev indrettet bolig til et bestyrerpar, som passede gården, haven og de besøgende gennem sommeren.
Når man i dag går ind gennem billetsalget, står man faktisk i det køkken, der hørte til kustodens bolig. Til venstre lå bestyrerparrets stue og soveværelse – i dag kendt som håndarbejdsstuen – og til højre finder man det køkken, der var i brug helt frem til 1964.
Historien lever videre
Nationalmuseet havde kendt til gården længe før den blev museum.
Allerede i 1944 blev den gennemfotograferet, fordi man kunne se, at her fandtes et sjældent og velbevaret indblik i tidligere tiders landliv.
I 1990 blev gården overdraget til Møns Museum, som i dag er en del af Museum Sydøstdanmark.
I dag ejes Museumsgården af Vordingborg Kommune, mens foreningen Museumsgårdens Venner driver stedet ved hjælp af frivillige kræfter.
I sommermånederne bidrager Museum Sydøstdanmark fortsat med personale, som gør det muligt at holde gården åben for besøgende gennem sæsonen.
Mere end 150 år senere fik gården
et nyt liv som museum
UDSKIFTNINGEN
Udskiftningen
Udskiftningen af Keldbylille begyndte i 1782.
Tidligere lå gårdene samlet inde i landsbyen, mens markerne var spredt ud over landskabet. En enkelt gård kunne have jordlodder 20–30 forskellige steder. Tanken var, at alle bønder skulle have både god og mindre god jord. Den magre jord blev kaldt “ond jord”.
Med udskiftningen blev markerne samlet omkring den enkelte gård, og mange gårde blev flyttet ud fra landsbyen.
Kortet viser Keldbylille omkring tiden for udskiftningen. Det blev oprindeligt opmålt i 1782 som grundlag for reformerne og senere revideret i 1809 med nye oplysninger og rettelser.
Kortet kan findes på Historiske Kort, hvor man også kan se nyere matrikelkort over Keldbylille.
Kort før udskiftningen
Vi har ikke bevaret et kort over Keldbylille fra tiden før udskiftningen, men et tilsvarende kort over Sønder Vestud ved Borre giver et godt indtryk af, hvordan landsbyerne så ud.
Landsbyen er markeret med lyserød farve øverst til højre. De sorte bjælker viser markerne tilhørende én enkelt gård – spredt ud over mange forskellige jordlodder.
