Tre køkkener – tre tider. Madlavning gennem 100 år

Når man bevæger sig gennem stuehuset, kan man følge udviklingen i madlavning, husholdning og hverdagsliv gennem næsten 100 år. Fra åbent ildsted til støbejernskomfur og videre til det lille museumsbestyrer-køkken fra 1960’erne fortæller rummene historien om livet på gården.

Køkkenet fra 1968

Det første køkken, man møder, er det yngste.

Det blev indrettet til det bestyrerpar, som boede på Museumsgården, da stedet åbnede som museum i 1968. Her finder man blandt andet det velkendte blå emalje-køkkentøj fra Glud & Marstrand.

Emaljetøjet begyndte ganske vist at blive produceret allerede omkring år 1900, men var oprindeligt lavet til bygaskomfurer. Det ville næppe have holdt længe på det gamle støbejernskomfur, som Hans Hansen beholdt helt til det sidste.

Det moderne køkken omkring år 1900

Når man går gennem næste dør, træder man næsten 100 år tilbage i tiden.

Her står det store støbejernskomfur, som blev installeret i slutningen af 1800-tallet. Det var en stor modernisering af gården. Den åbne skorsten blev lukket af, og et egentligt køkken opstod.

Samtidig kom nye redskaber til husholdningen:

• kødhakker
• kafferister
• vaffeljern

Især kødhakkeren ændrede madvanerne. Retter som frikadeller og leverpostej blev langt lettere at lave og blev efterhånden almindelig hverdagsmad i danske hjem.

Gåsebænken

Langs væggen står den særlige gåsebænk.

Her lå gæs og rugede på deres æg. Når de blev holdt inde, var æggene bedre beskyttet mod ræve og mår, og man sikrede, at de blev helt udrugede.

Hønsene gik frit rundt på gulvet og samlede madrester op. Med sand på gulvet kunne man feje og rengøre efter behov.

Mad over åben ild

Det ældste køkken gemmer sig faktisk flere steder i huset.

Bag støbejernskomfuret kan man kigge ind i den gamle åbne skorsten, som tidligere var husets centrale ildsted. Her blev maden tilberedt over åben ild.

Hvordan det fungerede, kan man stadig opleve i sommerkøkkenet ved bryggerset.

Maden blev lavet over et lille bål på den murede arnebænk. Gryderne hang i kæder over ilden eller stod på trefødder direkte over gløderne.

I vinterkøkkenet blev ilden holdt levende hele dagen og gemt som gløder i asken natten over.

Vand, lys og hverdagsliv

Helt frem til 1964 blev vand hentet ved brønden på gårdspladsen.

Afløbet fra køkkenet endte i en spand, som senere blev tømt i haven. Om aftenen kom lyset fra levende lys og petroleumslamper.

Det var et køkkenliv med mere arbejde, mere røg – og meget færre hjælpemidler end i dag.

Et hus med spor af hverdagen

På Museumsgården fortæller rummene ikke kun om store historiske begivenheder, men også om hverdagens arbejde, madlavning og livet omkring ildstedet gennem generationer.