Museumsgården

I en stor have, på markerne syd for Keldbylille, ligger der en firelænget gård. Her boede Hans Hansen – en historisk interesseret gårdejer, der testamenterede sine gamle møbler til Nationalmuseet. Det affødte, at ikke blot møblerne, men også gården blev bevaret.

Navnet på gården har i mange år været “Hans Hansens gård”. Hans Hansens farfar hed nemlig også Hans Hansen. Han ejede gården igennem adskillige år i første halvdel af 1800-tallet, efter at hans kones første mand, gårdmand Poul Bendsen, havde bygget gården i 1800.

Gården giver et glimrende indtryk af, hvordan de gamle mønske bondegårde har set ud. Bag de hvidkalkede vægge anes bindingsværkets tømmer, der engang har været skelettet i alle fire længers konstruktion.

Men tiden er ikke gået sporløst hen over gården. Den landbrugstekniske udvikling har krævet ombygninger og f.eks. har kostalden måttet udvides og moderniseres. Man kan følge denne udvikling fra landboreformerne omkring 1800 til den sidste Hans Hansen i 1930erne drev moderne landbrug med en af egnens første traktorer. Traktoren står stadig i gårdens vognskur.

Efter gennemgangen af stuerne med de gamle møbler og udlængerne, hvor der opbevares forskellige landbrugsredskaber, kan besøget passende afsluttes med en tur i den store have og et kik ud over Østersøen.