I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev alle danske landsbyer "udskiftet". Man siger ofte, at hvor det før var sådan at gårdene lå samlet medens markerne lå spredt, blev det nu sådan, at markerne lå samlet, medens gårdene blev spredt. Nogle af gårdene fik marker som lå tæt på den gamle landsby, så de kunne blive boende i deres gård. Dem der fik marker længere væk fra landsbyen, måtte også flytte deres gård. Formålet med udskiftningen var at sikre en mere rationel drift af gårdene, men dem der blev tvunget til at flytte gjorde det sjældent med glæde. Man skulle opgive det tætte fællesskab i landsbyen, hvor man havde boet dør om dør med de andre. Hvem der skulle flytte, blev ofte afgjort ved lodtrækning. 

To af taberne i det lotteri var Poul Bendtsen og Maren Larsdatter. De måtte år 1800 flytte deres gård ud, og det er den gård som i dag er blevet Museumsgården. En del af bygningerne står i dag som de gjorde i år 1800, og grundformen er den samme, selv om der blev lavet enkelte ombygninger i de små 200 år gården fungerede som landbrug.

Vi ved præcis hvornår gården blev flyttet, for de har skåret deres initialer og året i "skorstenshammeren", den bjælke som ligger over åbningen ind til den åbne skorsten.
PBS - MLD - Ao 1800
Poul BendtSen - Maren LarsDatter - Anno 1800
Poul Bendtsen døde i 1819, og Maren giftede sig så med Hans Hansen, som var farfar til den Hans Hansen som testamenterede gården til Nationalmuseet.