Hans Hansen blev født på nabogården i 1884. Hans far giftede sig med en tjenestepige fra udflyttergården og fik ved giftemålet opført og udmatrikuleret jord til en halvgård. På denne gård levede Hans’ mor længe, og jorderne blev drevet sammen. I den sidste tid var mælkeproduktionen her på gården, mens svineproduktionen var hos moderen.
Hans Hansen arvede gården efter sin farbror. Eller rettere – han købte gården af boet. Farbroderen var ungkarl uden livsarvinger og det samme galdt for Hans. I 100 år blev gården drevet uden hustruer, hvad der er en væsentlig del af forklaringen på den konservative boligindretning.
I 1913 overtog Hans gården. Han var ung og energisk og på ingen måde konservativ, når det drejede sig om driften. Gennem hele sit liv udviklede han produktionen, samtidig med at han udbyggede haven. Som en af de første på Møn fik han traktor i 1926. Det var en Fordson fra 1923, som stadig er her på gården og som stadig kan køre. Kostalden blev ombygget i 1940’erne så der blev plads til flere køer, og malkeanlægget blev installeret. Der var et røranlæg drevet med vakuum, hvor mælken flød direkte fra yverne til jungerne.
Hans var en ivrig gymnast og var med til olympiaden i 1912 i Stockholm, som en del af et opvisningshold. Holdet trænede i Stubbekøbing, så en gang om ugen cyklede han dertil for at træne. Når han ansatte karle til driften skulle de udvise gymnastiske færdigheder, så som at kunne stå på hænder.
I ”Hans Hansens rum” kan man se billeder fra hans liv, og gymnastiktøj i tidens snit.
Hans Hansen var meget haveinteresseret, og udvidede livet igennem haven. Hver lørdag blev karlene beordret til havearbejde, så haven om søndagen stod smuk og indbydende, hvor Hans modtog gæster til kaffe i haven.
Indendørs, i stuehuset, skete der ikke så meget. De kvindelige ansatte, som stod for husholdningen, måtte klare sig med køkkenindretningen fra 1860. Selv da der blev indlagt elektricitet på gården i 40’erne til at drive malkeanlægget, blev der ikke indlagt el i stuehuset. Da Hans Hansen døde i 1964 var der hverken el eller rindende vand i køkkenet. Vi har dog et billede bevaret af en aldrende Hans Hansen, hvor han sidder i mellemstuen omgivet af to varmeapparater. Så lidt blød blev han på sine gamle dage.
Til gården hører også en lille strandlod ved Råbylille Strand. Her blev der plantet mange frugttræer og anlagt en tennisbane. Nu ejes denne lod af Naturstyrelsen. Den ligger tæt på pumpestationen, og er groet helt til med selvsåede træer.
De sidste år levede Hans alene på gården. Køerne blev solgt og jorden bortforpagtet. Han døde i 1964, kort efter sin 80 års fødselsdag. Han testamenterede gården med alt indbo og alle maskiner til Nationalmuseet. Museet modtog arven og Hans Hansens Gård blev til en museumsgård.
