I selv samme stuehus, her på Museumsgården, findes der tre køkkener – du kan vandre gennem huset og fornemme madmors arbejdspladser med 100 år mellemrum.
Det første køkken man kommer ind i, er det nyeste. Det blev indrettet til det bestyrerpar, der boede på og passede Musemsgården, da den blev til museum i 1968. Her kan man bl.a. se det velkendte Blå Emalje fra Glud og Marstrands. Fabrikken begyndte ganske vidst allerede produktionen af det emaljerede køkkentøj omkring 1900, men det produceret til bygas, og ville ikke have overlevet på støbejernskomfuret, som Hans Hansen beholdt til det sidste.
Når du går gennem den næste dør, er du 100 år tilbage i tiden. Køkkenet er indrettet med et støbejernskomfur, hen imod slutningen af 1800-tallet. Det var en gevaldig modernisering, for nu blev den åbne skorsten lukket af og et egentligt køkken opstod.
Der kommer kommer nye køkkenredskaber som kafferisteren, vaffeljernet og kødhakkeren. Specielt den sidste kom til at ændre vores madvaner. Tidligere have patéer og lignende været så arbejdskrævende at det almindeligvis kun var noget man så i herregårdskøkkener, nu blev frikadeller og leverpostej hverdagskost for danskere.
Gåsebænken, der står langs væggen, er ret speciel. Her lå gæs og rugede på deres æg. Ved at holde dem indespærrede sikrede man at æggene blev helt udrugede, og de lå i sikkerhed for ræve og mår. Hønsene gik rundt på gulvet og samlede rester op. Med spredning af sand på gulvet kunne man feje ud og rengøre efter behov!
Det tredje køkken findes faktisk to steder i huset. Bag ved brændekomfuret kan man kigge ind i den gamle skorsten. Den blev lukket da komfuret kom til, men inden da var den åben ind mod huset, og man tilberedte maden over åben ild. Hvordan det fungerede, kan man se ovre i ”sommerkøkkenet”, ved siden af bryggerset.
Det var et ildsted i den åbne skorsten. Maden blev lavet over et lille bål på en muret forhøjning - arnebænken. Enten hang gryden i en kæde over bålet eller den stod på en trefod. Begge måder ses.
I ”vinterkøkkenet” blev ilden holdt ved lige hele dagen og overnattede som gløder gemt i asken.
Vand hentede man helt til 1964 ude ved brønden. Lige som afløbet endte i en spand, der blev tømt i haven. Belysningen var levende lys og petroleumslamper.